Mediation

Første telefoniske kontakt er gratis

Ordet mediation er græsk og betyder at stå i midten.  Mediation er et andet ord for det, at løse en konflikt eller bare et problem. Dette sympatiske redskab kommer oprindeligt fra USA, hvor man har brugt det flittigt overalt, i kommercielle virksomheder, organisationer, skoler og offentlige kontorer og i private forhold, typisk i sager med skilsmisser og børnesager. Man kan opnå meget fine, og bæredygtige resultater og komme gennem livet uden for mange skrammer på denne måde.

Mediation forudsætter enighed om, at man vil løse en konflikt på en fredelig måde – og metoden er hurtigere og billigere end en retssag. Resultatet er, at man senere kan mødes på god kollegial fod med hinanden, eller at forældre eller naboer, der var uenige, kan udvikle et endnu bedre forhold – og komme videre med en god fornemmelse i maven.

Når vi foretager mediation indgås en mediationskontrakt, og begge parter betaler udgifterne til mediationen. Ofte har visse forsikringsselskaber retshjælpsdækning til gennemførelsen af en konfliktløsning – se i dine private forsikringer

Ring eller skriv og hør nærmere om denne ydelse, der ikke er en traditionel advokatydelse, men en opgave der udføres af mig personligt, uden for det juridiske regi.

Kontakt Land Advokater